Skip to main content

FC - Påføring på flydespartel / betongulv (DK)

Håndværkerguide / Gulv Påføring på flydespartel / betongulv. Praktisk vejledning til opbygning og påføring af microcement på beton og flydespartlede gulve.. 🛑 Vigtigt ved blanding – Spild af Komponen…

tomas martinsson
Updated by tomas martinsson
Håndværkerguide / Gulv

Påføring på flydespartel / betongulv

Praktisk vejledning til opbygning og påføring af microcement på beton og flydespartlede gulve.

🛑 Vigtigt ved blanding – Spild af Komponent B: Det er meget vigtigt ikke at spilde eller stænke Komponent B på gulv- eller vægoverflader. Den tørrer ikke, og når I efterfølgende påfører materiale ovenpå, vil det ikke hærde der. Bland altid på afdækningspap eller i et andet rum.
Vælg underlag for detaljerede forberedelser og primer:
🛑 Innan projektet påbörjas:
Prøveplade: Lav altid en prøve på mindst 60×60 cm i den korrekte farve og struktur, som kunden godkender før start.
Klargøring af underlag: Sørg for, at overfladen er fast, tør og ren fra smuts och fett. Tjek fugtniveau, revner og eventuelle bevægelser i underlaget grundigt.
Arbejdstemperatur: Skal altid holdes mellem +10 °C og +25 °C.
Gulvvarme: Gulvvarmen skal slukkes helt mindst 24 timer før arbejdet påbegyndes.
• Gennemgå altid eventuelle fejl og ujævnheder i underlaget med bygherren forud for opstart.
💡 Værd at vide om armering:
Vi anbefaler altid brug af armeringsnet, men på stabile underlag af god kvalitet kan der også påføres uden net for at spare tid og arbejdsgange.
• Armeringsnet styrker cementen og mindsker risikoen for svindrevner.
• Net kan ikke forhindre større sætningsskader eller bevægelsesrevner i selve rådækket eller undergulvet.
1. Klargøring af underlag & Udbedring af revner
1.
Slib overfladen: Slib underlaget grundigt med diamantslibekop eller korn 24–40 siliciumcarbid for at fjerne overfladehinde, cementslam, løse partier og ujævnheder. Støvsug gulvet helt rent.
2.
Udbedr revner: Rids og støvsug alle revner helt rene. Fyld og spartl dem ud med Forprime DPM blandet med kvartssand (montér revnearmering efter behov). Bemærk: Ved udbedring af revner skal DPM-primeren hærde til næste dag, inden der kan påføres EPST over overfladen.
2. Valg af opbygning
Mulighed 1: Med net Maksimal styrke

Armeret opbygning. Frit valg af slutfinish (Coarse, Medium eller Smooth).

1. Net: Fastgør armeringsnettet til underlaget med limpistol.
2. EPST + Sand: Påfør Forprime EPST, og fuldsand overfladen omgående med kvartssand. Lad hærde.
3. Slibning: Fej overskydende sand sammen. Betonslib fladen jævn.
4. FL/HB + Sand: Udlæg Forprime FL/HB (husk spandskift/dobbeltblanding), og fuldsand overfladen. Lad hærde.
5. Slibning: Fej overskydende sand op, slib over med korn 40, og støvsug grundigt.
6. Microquartz (Lag 1): Træk Microquartz Coarse på.
7. Microquartz (Lag 2): Træk slutlag Microquartz på (Coarse, Medium eller Smooth).
Mulighed 2: Uden net Tidseffektivt

Hurtigere opbygning på plane, faste underlag. Kun med Coarse som slutlag.

1. EPST + Sand: Påfør Forprime EPST, og fuldsand overfladen omgående med kvartssand. Lad hærde.
2. Slibning: Fej overskydende sand op. Betonslib overfladen jævn (slib varsomt, så du ikke rammer undergulvet).
3. Microbase XT: Udlæg et lag tonet Microbase XT. Lad hærde.
4. Slibning: Slib XT-laget med korn 24 eller 40. Støvsug grundigt.
5. Microquartz Coarse (Slutlag): Træk 1 lag Microquartz Coarse på. (Medium eller Smooth kan ikke anvendes her, da de dækker for lidt).
3. Slutslibning & Lakering

Använd andningsskydd vid all slipning.

Når det sidste lag microcement har hærdet i mindst 18 timer, slibes overfladen plan med korn 50–200 afhængigt af den valgte finish. Støvsug og aftør gulvet meget grundigt med en tør mikrofiberklud før lakering:

4. Arbejdsgang & Skema dag for dag
Dag
Med net (Mulighed 1)
Uden net (Mulighed 2)
Dag 1
Slib underlaget, udbedr revner*, fastgør net og udlæg Forprime EPST + sand.
Slib underlaget, udbedr revner* og udlæg Forprime EPST + sand.
Dag 2
Fej sand sammen, betonslib overfladen og påfør Forprime FL/HB + sand.
Fej sand sammen, betonslib overfladen og udlæg Microbase XT med pigment.
Dag 3
Fej sand op, slib (korn 40), og træk Microquartz Coarse lag 1 på.
Slib XT (korn 24/40), og træk slutlag Microquartz Coarse på.
Dag 4
Mellemslib Coarse lag 1, og træk slutlag Microquartz på (Coarse/Med/Smooth).
Slutslibning efter 18 timers hærdning, grundig støvsugning og lakering.
Dag 5
Slutslibning efter 18 timers hærdning, grundig støvsugning og lakering.
Færdig (hærdning).

* Bemærk: Hvis du udbedrer revner med Forprime DPM, skal reparationen hærde til næste dag, før du kan udlægge EPST.

Hærdning og belastning:
Gangbar: Gulvet kan betrædes forsigtigt på strømpesokker efter 24 timer.
Møblering: Der må ikke sættes møbler ind i mindst 5 dage. Brug altid filtpuder.
Afdækning og tæpper: Overfladen må ikke dækkes med tæpper eller afdækningspap i mindst 14 dage, da lakken skal have tid til at gennemhærde og ånde.
Vand & rengøring: Undgå at udsætte overfladen for vand eller kemikalier de første 7 dage.

How did we do?

FC - Påføring på fliser (DK)

FC - Vådrumsmembran (DK)

Contact